VILLA FOREST VIEW

Halvanden times kørsel sydvest fra Manhattan, i en forstad til Philadelphia, ligger en idyllisk grund på ca. 10.000 kvadratmeter. Grunden fremstår som et skovområde med store træer, der skråner ned i en dalslugt med en lille bæk i bunden.

Grundens kraftige hældning gør, at det kun er muligt at placere et hus i den sydlige del af grunden, hvor der ligger et eksisterende hus i dag. Derfor er det overordnede koncept at placere det nye hus samme sted som det eksisterende – med samme volumen over jorden, og en større underetage der skyder sig ind i terrænnet af hensyn til naboerne.

Man ankommer til huset fra øst og lander på en lille forplads med adgang til en stor garage og husets hovedindgang.

Hovedindgangen i underetagen fører ind i en rummelig hall, hvorfra en dør fører videre ind i den private del af boligen, og en skulpturel trappe giver adgang til første sal.

I underetagen finder man husets private områder – herunder en børneafdeling, master bedroom, træningsrum og en privat lounge med vinkælder. På den øverste etage finder man de mere offentlige områder af huset – såsom køkken, spisestue, lounge og dagligstue, hvorfra der er direkte adgang til en stor terrasse, havestue og en glastildækket pool mod sydvest.

Underetagen har facader i mørke tegl, mens overetagen fremtræder som et simpelt volumen, beklædt med træ, og med store panoramavinduer ud mod skoven.

FAKTA

Projekt VILLA FOREST VIEW
Klient Privat kunde
Kategori Boliger – nybyg
Sted Philadelphia, USA
År 2023-
Størrelse Ca. 600 m²
Ydelse Arkitektrådgivning
Status Under projektering
Akkvisition Kommission
Budget
Samarbejde Ls Faber Advisory

Diagram – Det nyt hus placeres på samme sted som det eksistende

Situationsplan

En rummelig hall byder velkommen. De mørke mursten fra facaden fortsætter indenfor og bevæger sig opad i en kurvet bevægelse.

En privat lounge i underetagen med eget ildsted, nem adgang til vinkælder og et spektakulært kig ind i swimmingpoolen.

Plan – nederste etage

Plan – øverste etage

Køkkenet er i skandinavisk design med overflader i egetræ.
Døre i den store glasfacade giver adgang til en balkon, hvor fra der er et fint kig mod husets indkørsel.

En stor bogreol giver karakter til stuen, og store ovenlys trækker dagslyset langt ind i rummene.

Fra stuen kan man gå direkte ud til det overdækkede poolområde.
En vindeltrappe leder ned til vinkælderen og den private lounge.

Længdesnit A-A

Tværsnit B-B

Tværsnit C-C

I Pool-området føler man sig helt omringet af skov.
Glasoverdækningen gør, at man kan benytte poolen hele året rundt.

Om aftenen kan pool-området oplyses og give en hyggelig atmosfære.

Facade mod syd

Facade mod nord

Huset set fra skoven om dagen

…og om aftenen

Facade mod vest

Facade mod øst

Ankomstfacaden med det udkragede volumen om dagen

…og om aftenen